Om os

Bloom Dogs er skabt af to veninder med en fælles passion for hunde, kvalitet og godt hundeliv. 

Bag Bloom Dogs står blandt andet opdrætteren bag Belle Bloom, hvor vi opdrætter Bichon Havanais. Gennem vores opdræt har vi gennem årene gjort os mange erfaringer og fået et stort kendskab til de produkter, vi bruger til vores egne hunde – og netop den erfaring er en vigtig del af grundlaget for Bloom Dogs.

Der ligger mange tanker, overvejelser og beslutninger bag vores webshop. Vi udvælger vores produkter med stor omhu og ønsker kun at forhandle ting, som vi selv kan stå inde for. Mange af produkterne er en fast del af vores hverdag med vores egne hunde, og derfor kan vi også med glæde anbefale dem videre.

Vores ambition er at samle nogle af de bedste produkter til hunde ét sted – uanset om det handler om pelspleje, legetøj, udstyr, snacks eller det, din hund indtager. 

Som opdrættere betyder det også meget for os, at vores hvalpekøbere får den bedst mulige start med deres nye lille familiemedlem. Derfor ønsker vi at kunne tilbyde et bredt udvalg af kvalitetsprodukter, som gør det nemmere at finde alt det, man har brug for, når en hvalp flytter ind. 

Men Bloom Dogs er selvfølgelig for alle hunde – store som små, unge som gamle. Vi forsøger at holde vores sortiment bredt, så der er lidt for enhver hund og enhver hundeejer.

Alle er velkomne hos Bloom Dogs. 

Vi håber, I har lyst til at følge med på vores lille eventyr – og måske finder I også nogle favoritter til jeres egen bedste ven. 

Kærlig hilsen
Diana & Malene
Bloom Dogs